At vælge det rigtige padelbat

Mange, som prøver padel, har overvejelser i forhold til, hvilket bat, de skal vælge, og hvad forskellen på de forskellige bat er. Da vi synes, det er meget vigtigt at bruge det rigtige bat, uanset spilleniveau, vil vi forsøge at forklare, hvilke forskellige specifikationer, vi synes er vigtige for et padelbats egenskaber, samt hvilke bat, der generelt passer til forskellige spilleniveauer. Det nedenstående er kun en generel guide, i sidste ende er det selvfølgelig din personlige smag og mening, som er afgørende for, hvilket padelbat, der passer til dig.

 

Battets hovedform

Med ”hoved” mener vi selve den overflade, som bolden rammer. Man kan opdele padelbat i tre forskellige former: diamantformede, runde og dråbeformede (se nedenstående eksempler).

 

Runde padelbat 

Padelbat med en rund form har ofte balancepunktet i midten af battet eller tættere på håndtaget og giver mere kontrol, men lidt mindre fart. Disse padelbat har også ofte en lidt større sweetspot (den eftergivende del af ketcherhovedet), og et bat med rund form er som regel et godt valg til nybegyndere og motionister.

 

Diamantformede

Diamantformede padelbat har ofte et lidt højere placeret balancepunkt og er dermed mere hovedtunge. De giver ofte meget god fart, men lidt mindre kontrol, så her gælder det om, at du som spiller selv har tjek på dette. Disse padelbat passer derfor, generelt, til lidt mere avancerede spillere.

 

Dråbeformet

Padelbat med dråbeformet bathoved ser, som navet antyder, ud som en dråbe og er derfor lidt mindre flade på toppen i forhold til et diamantformet bathoved. Man kan forenklet sige, at dette er en kombination/hybrid af de ovenstående varianter. Bat med et dråbeformet hoved passer tit til både lidt mere avancerede motionister og konkurrencespillere.

 

Vægt

I dag ligger vægten af et padelbat, som regel mellem 355 og 396 gram. Det kan lyde som en lille forskel, men 40 gram gør en stor forskel. Et let bat kan siges at veje maks. 375 gram. Ofte passer lidt lettere padelbat til nybegyndere og motionister, og så kan man gå op til et tungere bat, når spillestyrken udvikles. Generelt er det også mest almindeligt, at damer og juniorer har lette padelbat.

Fordele/ulemper ved tungere padelbat

Fordele:
+ Stabile boldtræf
+ Mere vægt i slagene (fart)

Ulemper:
- Sværere at manøvrere i defensiven
- Mere belastning på armen

Fordele/ulemper ved lettere padelbat

Fordele:
+ Lettere at manøvrere
+ God kontrol

Ulemper:
- Mindre fart
- Mindre stabilitet i boldtræf

 

Padelbattets tykkelse

Padelbat er stort set udelukkende 36 eller 38 mm, hvor 38 mm er det absolut mest almindelige. Et tyndere padelbat er som regel mere letspillet og lettere at svinge. Bat, som er 38 mm, giver generelt mere fart. 38 mm kan også bruges af nybegyndere, så efter vores mening er tykkelsen er ikke lige så vigtig som faktorerne i punkt 1 og 2 ovenfor, og den absolutte majoritet af padelbat har en tykkelse på 38 mm. 

 

Bathovedets overflade

Når det gælder overfladen på battets hoved, plejer man at tale om en hård eller blød overfalde. En hård overflade giver mere kontrol, men mindre fart, mens det så er omvendt med en blød overfalde. Her er det op til hver enkelt, hvad man trives bedst med.

Visse padelbat har i dag også en lidt mere ru overflade. Dette betyder, at man får lidt mere ”bid” i bolden og bedre acces til spin.

 

Træfflade

De mest almindelige materialer til træfflader er glasfiber og kulfiber. Glasfiber er et blødere materiale, der giver et blødt og skånsomt boldtræf, mens kulfiber er dyrere og hårdere, hvilket giver en solid og stivere træf følelse. De billigere bats har ofte glasfiber, mens de dyrere har kulfiber, eller en kombination af begge materialer.

Kulfiber kræver mere af spilleren, da det er sværere at få det stive materiale til at bøje og generere fart. Erfarne spillere eller dem, der ønsker at udfordre sig selv, anbefales at bruge et stivere kulfiberbat. Kulfiber kommer i forskellige tætheder, hvor 3K er standard, hvilket betyder 3000 kulfibertråde pr. kvadratcentimeter. Jo højere antallet af kulfibertråde, desto hårdere bliver battet.

For at få hjælp til spin kan padelbats have strukturer i form af små pigge eller en ru overflade, der ligner sandpapir, som hjælper med ekstra "bid" i bolden.

 

Balance

Et padelbat kan have lav, mellem eller høj balance. Lav balance fremmer spilleren, der værdsætter meget kontrol, mens en højere balance giver mere fart fra battet. En højere balance er velegnet til dig, der ønsker at forbedre dit offensive spil ved nettet, mens en lavere balance er god til spillere, der værdsætter defensiven og foretrækker at vinde point med listige slag frem for hårde smash.

Fordele/ulemper ved lav balance

Fordele:
+ Skånsom mod armen
+ God kontrol
+ Let at manøvrere

Ulemper:
- Mindre fart


Fordele/ulemper ved høj balance

Fordele:
+ Meget fart

Ulemper:
- Mindre kontrol
- Mere belastning på armen

 

Kernen

Kernen i et padelbat kan være blød eller hård. En blød kerne giver en blødere og mere tilgivende boldtræf, ideel for dem, der søger meget kontrol. En hård kerne bidrager til mere fart og en meget solid træffølelse.

Fordele/ulemper ved hårdt padelbat

Fordele:
+ Meget fart
+ Solid træffølelse
+Føles mere stabil

Ulemper:
- Mindre tilgivende mod armen
- Mindre sweetspot
- Mindre kontrol

Fordele/ulemper ved blødt padelbat
 
Fordele:
+ Komfort
+ God kontrol
+ Mere tilgivende
 

Ulemper:
- Mindre fart
- Kan føles "sløv" for dygtige spillere
- Rammens opbygning

 

Sammenfatning

Overvej følgende kategorier, når du vælger dit nye padelbat:

Et rundt bat med lav balance og blød overflade er skånsomt for armen og giver meget kontrol, ideelt for defensive spillere. Et diamantformet bat med høj balance giver meget fart og er godt for offensive spillere.
For en balance mellem fart og kontrol, vælg et dråbeformet bat med medium balance og en medium-stiv kerne.
dæmpning i både hæl og forfod. Slid på dæmpning kan indikere behov for nye sko.

© 2023 Ketcherspecialisten. All rights reserved.